[LØST] Fejl ved udsendelse af meddelelser via Plandata

Publiceret 15-05-2025

Opdatering d. 16. maj kl. 15.45: Fejlen er løst, og meddelelser for planer udsendes korrekt. Se evt. denne meddelelse.

Vi har konstateret, at meddelelser sendt via Plandata i øjeblikket ikke bliver udsendt korrekt. Det drejer sig om planer, hvor der er forsøgt udsendelse af hørings- eller supplerende meddelelser.

Fejlen er afgrænset til meddelelser sendt efter onsdag den 14. maj kl. 13.30. Det betyder, at alle høringsmeddelelser sendt efter dette tidspunkt ikke er blevet udsendt.

Vi er i gang med at genudsende meddelelserne manuelt, og vi arbejder på at genetablere mailsystemet hurtigst muligt.

Hvis I planlægger at udsende hørings- eller supplerende meddelelser, bedes I gøre dette som vanligt og derefter kontakte os på: support.plandata@plst.dk.

Vi sender en opdatering, så snart problemet er løst. Vi beklager de gener, dette måtte medføre, og takker for jeres tålmodighed, mens vi arbejder på en løsning.

Med venlig hilsen
Plandata-teamet