Plandatas søgeliste er en funktion, som er brugbar, hvis du skal have et overblik over plandokumenter tilhørende en specifik kommune. Igennem søgelisten kan du både tilgå de konkrete plandokumenter via link samt downloade eller udskrive dem.
Hvis du søger efter flere forskellige plantyper eller flere forskellige kommuner samtidig, så kan søgelisten udarbejde en samlet liste over plandokumenterne, som du herefter kan eksportere til Excel.
Du kan finde søgelisten på flere måder:
- Gå til Plandata.dk og tryk derefter Søg planer frem via 'søgelisten' på forsiden
- På kort.plandata.dk vælger du Søg i værktøjslinjen øverst, hvorefter du klikker på Plandata.dk Søgeliste