VisPlaner giver nu mulighed for at finde foreslåede og aflyste lokalplaner

Publiceret 16-02-2026

VisPlaner er Plandatas brugervenlige kortvisning af lokalplaner, der gør det let at finde planer og få overblik over centrale oplysninger. Det er nu muligt at filtrere på planers status og få vist lokalplaner, der er i forslag, vedtaget eller aflyst. Tidligere viste VisPlaner udelukkende vedtagne lokalplaner.

Den nye filtreringsmulighed gør det lettere at orientere sig i lokalplanarbejdet og få et mere nuanceret overblik over både aktuelle og tidligere planer. Visning af planer i forslag kan give bedre indsigt i igangværende planprocesser og kommende lokalplaner, mens filtrering på aflyste planer kan være nyttig ved fremsøgning af historik.

Mulige filtreringsmetoder

På kortvisning er det nu muligt at justere mellem fem underkategorier:

  • Planstatus

  • Anvendelse

  • Kommune

  • Bebyggelsesomfang

  • Etage-/byggehøjde

  • Planens alder

Under Planstatus kan du vælge, hvilke planer du vil se, ved at slå Forslag, Vedtaget og Aflyst til eller fra.

På kortet kan du vælge at få vist én eller flere planstatusser ad gangen. Planerne vises med forskellige farver og markeringer,  eksempelvis som skravering, fuld farve eller uden farve med sort kant, så det er nemt at skelne mellem statusserne.

 

Prøv VisPlaner her, eller læs mere i vores vejledning her.