Nyt værktøj giver overblik over lokalplaner i høring

Publiceret 19-06-2026

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har lanceret et nyt værktøj på Plandata.dk, der gør det lettere at finde lokalplaner, som er i offentlig høring.

Når en kommune sender en lokalplan i høring, har borgere, virksomheder, myndigheder og organisationer mulighed for at komme med bemærkninger, inden lokalplanen vedtages endeligt.

Det kan dog være svært at få et samlet overblik over aktuelle høringer på tværs af kommuner.

Med det nye værktøj samler vi lokalplaner i høring ét sted og viser dem på et kort. Herfra kan brugeren let se de vigtigste oplysninger om planenerne og klikke sig ind på den konkrete kommunes site med høring af lokalplaner.

Værktøjet giver også mulighed for at hente oplysningerne som et Excel-ark, hvis man ønsker at arbejde videre med data.

Formålet er at gøre det lettere for både professionelle aktører og borgere, at finde og følge med i aktuelle lokalplanforslag.

Du finder værktøjet her:

Lokalplaner i høring

Flere værktøjer på vej

Værktøjet er en del af arbejdet med at udvikle Plandata.dk, så det bliver lettere at finde og bruge de data vi har.

I den kommende tid lancerer Plan- og Landdistriktsstyrelsen flere nye funktioner på Plandata.dk. Det gælder blandt andet:

  • et screeningsværktøj for nationale interesser, der kan vise overlap med udvalgte nationale interesser og danne en samlet rapport
  • en løsning, der gør det muligt at se, hvilke planer der gælder for et konkret område
  • en lettere og mere dynamisk søgning på tværs af plandokumenter