Udskiftning af korttemaer for retningslinjer

Publiceret 08-04-2025

I forbindelse med, at det nu bliver muligt for kommunerne at indberette fuldt digitale kommuneplaner, udskiftes udstillingen af korttemaerne for retningslinjer. Det betyder, at de i alt 72 eksisterende korttemaer erstattes med 72 nye. Bemærk, at der er tale om en ændring i udstillingen af retningslinjerne på geoserveren – og ikke i indberetningen.

Formålet med udskiftningen er at sikre, at retningslinjer vises korrekt – uanset om de stammer fra den nuværende indberetningsmetode, ikke-digitale kommuneplaner eller de nye, fuldt digitale versioner.

Korttemaerne for kommuneplanrammer er uændrede og skal derfor ikke udskiftes.

Hvorfor udskiftes korttemaerne?

De tidligere korttemaer understøtter kun visning af retningslinjer fra ikke-fuldt digitale kommuneplaner. De nye korttemaer gør det muligt at vise retningslinjer fra både gamle og nye planer og er derfor nødvendige for at understøtte fremtidens datagrundlag.

De nye korttemaer har stort set samme navne som de gamle – dog indeholder de nye ikke endelsen ’_v’.

Overgangsperiode og udfasning

Der indføres en overgangsperiode, hvor både de gamle og nye korttemaer vil være tilgængelige, så brugerne får tid til at opdatere deres løsninger. Vi forventer at lukke de gamle korttemaer i løbet af sommeren 2025. Den præcise dato meldes ud i god tid.

Oversigt over ændringerne

For at gøre det nemt at få overblik, er de nye korttemaer opdelt i tre tabeller med hver 24 temaer, fordelt efter status:

  • Status: Forslag

  • Status: Vedtaget

  • Status: Aflyst

👉 Du finder oversigten over de nye korttemaer her.

 

Hvis I har spørgsmål eller støder på udfordringer i forbindelse med skiftet, er I velkomne til at kontakte vores support.

Venlig hilsen

Plandata-teamet