Seminar om digitale kommuneplaner

13jun

Er du interesseret i de nye muligheder, som Plandata tilbyder for digitale kommuneplaner?

Ønsker du at få indsigt i, hvordan du konkret kan indberette en digital kommuneplan eller et kommuneplantillæg, samt hvordan planerne præsenteres for både borgere og politikere?

Plan- og Landdistriktsstyrelsen inviterer til et praktisk orienteret seminar om digitale kommuneplaner.

I starten af juni forventes en ny bekendtgørelse, som åbner for mulighed for at aflevere fuldt digitale kommuneplaner, uden at det længere er et krav at indsende en pdf. Samtidig vil der blive åbnet for nye værktøjer til digitale kommuneplaner i Plandata.

På seminaret vil vi dykke ned i de konkrete muligheder for opsætning, indberetning og offentliggørelse af digitale kommuneplaner via Plandata, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Dato og tid:

  • Fredag d. 13. juni: kl. 9.30-11.30

Sted: Online via Teams

Hvis du gerne vil deltage kan du skrive til support.plandata@plst.dk,  hvorefter du vil modtage en mail invitation til Outlook.

Vi ser frem til en spændende og lærerig dag sammen med jer – og håber, at webinaret vil give jer ny viden og inspiration til arbejdet med Plandata.dk.

Venlig hilsen 

Plandata-teamet